mandag den 25. april 2016

 

Udvælgelse af 4 aktiviteter på min biotop

Med udgangspunkt i min biotop, vil jeg beskrive hvilke aktiviteter jeg vil gennemføre og afprøve. Aktiviteterne er endnu ikke gennemført og jeg ved endnu ikke om jeg når det på min biotop, men ellers vil jeg afprøve de samme aktiviteter i børnehaven. Jeg havde besluttet, at mine egne børn skulle være dem som skulle afprøve mine aktiviteter, men det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt.

Aldersgruppen for de børn jeg arbejder med er 3-4 år. Mange af dem er lige kommet fra dagpleje eller vuggestue, så det er en helt ny tilvænning for dem, at starte i børnehave. Jeg arbejder indenfor normalområdet. Vi har en del ressource børn blandt gruppen. Vi har oprettet en gruppe i børnehaven som vi kalder for ”Uglegruppen”. Vi har fået nogle ekstra timer til de børn med ekstra behov og støtte, så hver tirsdag og torsdag går en fast pædagog og støttepædagog fra og arbejder med en børnegruppe på 8 børn. Disse børn er ofte ikke med i de planlagte aktiviteter vi har i løbet af ugen.

Jeg har valgt, at de aktiviteter jeg vil gennemføre, skal være sjove og opfattes som leg. Men da det er set ud fra mit perspektiv, ved jeg endnu ikke hvad udbyttet bliver og om børnene får samme opfattelse. Men jeg vil skabe aktiviteterne som lege, som børnene selv kan bestemme om de vil være med i. Jeg skal vække deres opmærksomhed og præsentere legen så den er forståelig og spændende. Jeg håber jeg kan skabe tid til fordybelse, indlevelse, medbestemmelse, kreativitet mm. Børnene skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi, og som et rum for både vilde og stille aktiviteter. Jeg vil forsøge at inddrage alle læringsrum, så det til en start vil være en voksenskabt læring hvor jeg går foran barnet. Dernæst skulle det gerne blive til voksenstøttet læring, hvor jeg går ved siden af barnet. Til sidst udvikler det sig måske til leg og spontane oplevelser, hvor det mig som den voksne der går bag efter barnet. Jo mere erfaring børnene får med naturen, jo mere får de lyst til at kaste sig ud i af lære noget nyt og gør det af egen interesse. (pædagogik og pædagoger, side 75)
Jeg vil efterfølgende evaluerer aktiviteterne sammen med børnene.
 Med disse aktiviteter vil vi arbejde meget med sprog og sociale kompetencer.  Mit mål vil være, at de 3 årige børn lærer minimum 3 nye ord og de 4 årige lærer 4 nye ord.

Da børnene som sagt ikke er så gamle og lige er kommet fra vuggestue eller dagpleje, er aktiviteterne meget simple, men stadig (forhåbentlig) lærerige. Aktiviteterne er som følgende:

1.    Aktivitet – Lyt til naturen

Jeg vil tage børnene med ud i naturen og finde et sted, hvor vi kan lægge os ned med lukkede øjne og lytte. Vi vil efter et stykke tid, tale om hvad vi hørte. Det kunne fx være en knirkende gren, vandet der risler eller fuglene der fløjter. Det kan også være menneskeskabte lyde. Mennesker som går i blade eller grene. Efterfølgende vil vi prøve at genskabe eller ”se” lydende, hvis det er muligt, ved fx at gå hen til bækken og se hvordan vandet stille og roligt render. Hvis det blæser, går vi hen til grenene på træerne og lytter hvordan det lyder når viden får fat i grenene. Hørte vi rigtigt, når vi gættede på, at et menneske gik i blade? Hvordan er lyden så? Vi kan se efter fugle. På min biotop er der mange fasaner og de skræpper meget eller har en meget speciel lyd, det kunne være sjovt hvis de netop den dag fik hørt sådan én.

2. Aktivitet – Lugt dig frem

Vi vil igen gå ud i naturen, og helst ud på min biotop, og indsamle naturting og putte det i små poser. Jeg vil lade børnene lugte til det og se om de kan gætte hvad det er. Da børnene ikke er så gamle endnu, er det muligt de endnu ikke kender de ting vi finder i naturen, men vi kan nu få sat ord og navn på. Her får børnene udvidet deres ordforråd. Vi vil tage det med hjem, tage billeder af det og evt. lave en lille udstilling af de indsamlede ting. Det kunne fx være, blade, mos, bær, blomster osv. Man kunne senere hen udvide aktiviteten med ting der ikke høre til i naturen og evt. lave en planche med ting fra naturen og en med ting som vi fandt i naturen, men ikke høre til i naturen.

3. Aktivitet - Naturløb

Jeg har på forhånd taget nogle billeder fra min biotop at ting jeg har fundet. Disse billeder har jeg printet ud og lamineret. Børnene skal nu med ude på min biotop og se om de kan finde det samme som er på billedet. Det kunne fx være: Et blad, en kogle, en myretue, en bille, et grantræ osv. Her får børnene igen sat ord på det vi finder og får lært nye ord og begreber.








4. Aktivitet – Kims leg

Den sidste leg bliver Kims leg. Jeg har bevidst valgt, at denne leg/aktivitet skal være den sidste, da jeg forhåbentligt har lært børnene de nye ord fra naturen de førhen ikke har kendt til. Jeg vil starte med at bruge 5 ting fra naturen, som jeg har indsamlet og vil lægge det under et viskestykke. De får et halvt minut til at se på tingene og derefter skal de selv gå ud og finde de ting som lå under viskestykket. Det vil muligvis være svært får de mindste, men jeg tror de 4 årig godt vil kunne. Jeg kan i tilfælde af, at legen er for svær, justerer lidt på reglerne eller tage ting fra, så der kun gemmer sig 2-3-4 ting under viskestykket. Dernæst vil jeg lege legen som den oprindeligt er, nemlig at fjerne én af tingene under viskestykket og så skal de gætte hvad der er væk. Her får de igen sat ord på de nye ord som de har lært.


fredag den 8. april 2016

Den første spiring 

Radiserne er på vej
  • Efter 5 dage ser radiserne sådan ud. De andre er ikke kommet frem endnu


mandag den 4. april 2016

Plantehold

 
Har fået sået lidt fra hvad jeg fandt på krydderri hylden og fra køleskabet, og også lidt fra indkøbte frøposer. Jeg mangler stadig at finde frø fra min biotop.

Jeg har b.la. sået:
Fra frøposer:
  • Blad dild
  • Purløg
  • Basilikum 
  • Radisser
  • Chili
Fra krydderri hylden og køleskabet:
  • Cantaloupe Melon kerner
  • Kerner fra Orange peberfrugt
  • Hele koriander frø
  • Nelliker
  • Rosmarin 
Jeg startede op på mit planteprojekt lørdag d. 2. april. Jeg er spændt på at følge det og se om der sker noget. Allerede i dag mandag, kan se se en lille spiring fra radiserne.

søndag den 3. april 2016

10 dyr på min biotop

Jeg har været ude på min biotop sammen med min mand og børn og lede efter dyr. De syntes det var spændende og der dukkede en masse spørgsmål op undervejs. Det var ret interessant at se og høre hvad der optog dem og hvad de havde af forestillinger om de dyr vi mødte på engen. Det gav nogle gode samtaler og en masse undren og spørgsmål. De spørger ofte hvornår vi skal ned på engen og gå og lede efter noget. 
Nedenfor har jeg indsat billeder af de dyr vi har fundet


Her er en død muldvarp. Det var det første dyr vi fandt på engen. Vi studerede den nøje og snakkede om hvordan den mon var død. På siden af den, var tarmene på vej ud, men vi kunne umiddelbart ikke se nogle mærker af bid. 
Vi snakkede om dens forpoter. de ligner små hænder der vender udad. Vi snakkede om hvordan den bruger dem når den graver og laver muldvarpeskud. Vi prøvede at se om vi kunne finde dens øjne, men vi kunne ikke se dem. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at den har bitte små øjne, så den ser også rigtig dårligt. Så øjnene var muligvis gemt bag dens pels. 
Da vi var på engen nogle dage senere, lå den der endnu.















Hmmm ja her skulle have været et billede af et dådyr. Ikke fordi vi på selve dagen havde set et dådyr, men det sker engang imellem, at de forvilder sig derom, men min mand gør det nu meget godt som statist :) 






















Under en murersten, regner jeg med at finde en masse forskellige dyr, men da jeg løfter den op, ser jeg kun en regnorm sno sig af sted i en af de gange den har fået lavet. Vi blev lidt fascineret af hvordan jorden var lavet som en labyrint.
















Her i dette træ under barken, finder vi en larve. Det er den lille gule larve som ses ved det røde bark. Jeg går ud fra at det er en sommerfugllarve.





















 

Her ligger et tomt sneglehus. Jeg er ikke klar over fra hvilken snegl. Jeg synes ikke umiddelbart jeg har set sådan et hus før.





















Her kigger Jonathan, min yngste søn, ned i det vi tror er et musehul. Han forsøger med sin pind, at se hvor dybt hullet er.




















 


Under en stor træstamme, finder vi denne samling af bænkebidere og snegle.























Endnu flere snegle i forskellige farver.




Her har vi fundet en gåsebille. En af de mest udbredte og almindelig biller i Danmark.

lørdag den 2. april 2016

Skitse af biotop

 

                                             Min biotop




Området ligger tæt på min bopæl og er et sted vi, min familie og jeg, ofte er henne og gå en tur, løbe, cykle eller kælke når vejret er til det. Sidste år lavede man en "hundesti" til højre hvor stien drejer, så det er blevet til et lukket område for hundeejere. Længere henne til højre ligger et vandløb. Jeg er ikke klar over om der er liv i vandløbet. Det er tæt bevokset, men stadig med gennemgående vand, så mon ikke der er nogle smådyr i det?! Det skal blive spændende at blive klogere på. Under mine besøg ved min biotop, har mine børn været med og hjulpet med at lede efter smådyr og stillet spørgsmål vedrørende naturen. Det har været hyggeligt og sjovt at have dem inddraget og vi har nydt vores gåture.
Jeg indsætter billeder her under, af de planter vi har fundet på min biotop. Det er ikke lykkedes mig at benævne alle planterne, så er der nogle der kan bidrage med et svar, vil jeg være taknemmelig for det :)

Plante 1


Billedet er desværre i en lidt dårlig kvalitet. Det var rigtig svært at se billederne på stedet, da solen stod på sit højeste.
Men træet her er et......??



Her er et billede af knopperne fra træet
Plante 1



                              

Plante 2




Dette bliver igen et skud i tågen, men denne planter ligner umiddelbart Bjerg Ærenpris - Veronica Montana. Er fra maskeblomstfamilien 
Men den er ikke særlig almindelig i Nord, midt og vestjylland. Den er i familie med Tveskægget ærenpris, som det muligvis også kunne være.

Voksested: Løvskove og fugtig muldbund
Blomstringstid: Maj- juli
Kort beskrivelse: Bjerg-ærenprisen er en flerårig, håret urt, med nedliggende til opstigende stængler. Har klaser af blegblå eller lyst violette blomster.
Kilde: Danmarks Flora efter voksested, 2012, s. 207











Plante 3








Jeg er desværre heller ikke klar over hvad denne hedder. Har søgt i diverse plante bøger og på nettet, men det er som at lede efter en nål i en høstak. Kom gerne med bud på hvad den hedder :)

Plante 4
Denne er en Marts-viol.
Voksested: Skovkanter, langs hegn, vejkanter. På halvskygget muldbund.
Kort beskrivelse: Marts-violen er en flerårig urt med hjerte eller nyreformede blade i roset og duftende. Underside og bladstilk er hårede.
Blomstringstid: Marts, april
Anvendelse: Blomsterne kandiseres og anvendes som kagepynt

 Kilde: Danmarks Flora efter voksested, 2012, s.163










Plante 5


Denne er en almindelig sumpstrå
Voksested: Rørsumpe, søbredder, kær og våde enge
Kort beskrivelse: Almindelig sumpstrå er en flerårig sumpplante, der bl.a. spreder sig ved krybende jordstængler. Planten mangler blade, men danner grønne, trinde, glatte blomstrende stængler, der i spidsen bærer et slankt 1-1,5 cm langt, brunt aks.
Blomstringstid: Juni til august (denne er ikke i blomst)
Jeg kan også have taget fejl, og at det i stedet er en enskællet sumpstrå
Kilde: Danmarks Flora efter voksested, 2012, s.278









Plante 6


Dette er en Bredbladet dunhammer (tror jeg - den er bare visnet)
Voksested: Moser, vandløb, rørsump og på vår bund
Kort beskrivelse: Bredbladet dunhammer er en flerårig sumpplante med lange brede grågrønne 2-rankede blade. I spidsen af et langt skaft, findes en indtil30 cm lang brunlig kolbe, der består af ganske små, enkønnede blomster.
Blomstringstid: Juni
Kilde: Danmarks Flora efter voksested, 2012, s. 263














Plante 7
Her er der 2 grantræer/nåletræer.
Den til højre tror jeg hedder Kæmpegran (Abies grandis)
Voksested:  Alle former for jordbund, men kan skades af tørke. Er følsom over for sen forårsnattefrost.
Kort beskrivelse: Kæmpe-Gran hører til blandt de sundeste danske nåletræer, men er ikke fuldt vindfør eller stormfast. Kæmpe-Gran har den højeste tilvækst i vedmasse blandt danske træer, men tilvæksten er så hurtig at vedkvaliteten er ringere end hos mange andre nåletræer.
Barken er først olivengrøn og beklædt med fine hår, men i løbet af et års tid bliver den gråligt rødbrun. Lidt ældre grene har en gråbrun bark med tydelige, ophovnede harpiksblærer. Gamle grene og stammer får efterhånden en mørkegrå bark, som sprækker op i små firkanter.
Knopperne er små og delvist skjult af nåle. Kæmpegran er et stort først smalt kegleformet træ, senere mere uregelmæssigt op til ca. 45 m højt. Grenene sidder vandret udspærret i tydeligt adskilte kranse.

 Plantning: Forårsplantning kan foregå når frosten er væk fra jorden, normalt i begyndelsen af marts indtil udspring.
Kilde: http://www.skovplanter.dk/planter-til-skov--og-landskab/raad-og-vejledning/plantning---kom-godt-igang.aspx
 Planten til venstre tror jeg er almindelig ædelgran
Voksested: Alle former for jordbund, undtagen mosebund.
 Er meget følsom over for sen forårsnattefrost.
Kort beskrivelse: Alm. ædelgran (Abies alba) er en skovtræart som altid plantes under skærm, forkultur eller sammen med ammetræer.
Væksten er helt ret med en gennemgående stamme.
Barken er grå og temmelig glat med harpiksholdige blærer, gammel bark sprækker op i firkantede plader.
Knopperne er ægformede, rødbrune og lidt fedtede.
Kilde:  http://www.skovplanter.dk/planter/gran---aedelgran-almindelig-%28abies-alba%29.aspx?gclid=CMK5qLvC8MsCFUO3Gwodx0IFLw











Plante 8
Dette er et birketræ (Betula)
Voksested: Birketræer sår sig selv i skovene, men man planter dem ikke så meget mere, som man har gjort. Dunbirk kan gro på alle jordtyper – også på fugtige, sure og tørvelholdige jorde, hvor dunbirk ofte er det træ, der indvandrer først. Dunbirk kan ikke tåle meget vind, men klarer sig fint i frost. Vortebirk vokser godt på sandet og tør bund – men kan heller ikke tåle vind. Man kalder derfor vortebirk for ”sandbirken”.
Kort beskrivelse: Der er to forskellige arter af birk i Danmark – dunbirk og vortebirk. Grundlæggende ligner de hinanden ret meget. De bliver begge mellem 25 og 30 meter høje. Deres bark er hvid og skaller af i tynde flager, når træerne bliver ældre. En gammel birk kan blive cirka ½ meter i diameter, hvis du måler den i brysthøjde. Vortebirk har lange tynde grene der hænger ned. Dunbirk har grene der stritter op i luften, som hos andre træer. Jeg tænker dette er en Dunbirk.
Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/leksikon/birk-betula

 
Plante 9
Dette er en Båndpil
Voksested: I Danmark er Bånd-Pil almindelig i hele landet i hegn, klitter, heder og ved søer og vandløb. Bånd-Pil er meget nøjsom og kan trives på alle jordtyper undtaget på meget fugtig bund.
Kort beskrivelse: Bånd-Pil er en stor, løvfældende busk eller et middelstort træ med en stift opret, senere noget overhængende vækstform. Barken er først gul og tæt gråhåret på den yderste ende. Senere bliver den grå og glat med spredte korkporer. Knopperne er spredte, tilliggende og smalle. Farven er gulgrøn, hos de yderste dog grå på grund af hårklædningen.
Blomstringstid: Planten blomstrer før løvspring i april - maj.
 Kilder: https://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%A5nd-Pil



Plante 10
Dette er en kristtjørn. 
Voksested: I Danmark har den vokset i naturen de sidste 7000 år, så den må efterhånden føle sig hjemme. Det er dog særligt i det østjyske og i det sydjyske, vi møder den. Den vokser oftest i blandede løvskove på både muld og morbund, men den kan faktisk fint trives i bøgeskovens skygge. Nogle gange danner den kratagtigt buskads, andre gange står den som enkeltplante i skoven.
Kort beskrivelse: Kristtorn kan udvikle sig til en stor busk eller til et mindre træ, som enkelte steder her i landet bliver op til 10 meter højt. Det er stedsegrønt og er Nordeuropas eneste stedsegrønne løvtræ. De tykke grønne blade er blanke og mørkegrønne på oversiden og mere lyse på undersiden. Bladene kan være med tornet bladrand eller de kan være helrandede. De nederste blade er som regel stikkende, medens de højere oppe er helrandede.
Blomstringstid: I maj måned blomstrer kristtorn med små hvide duftende blomster.
Kilder: http://www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/traeer_og_buske/466.html