søndag den 3. april 2016

10 dyr på min biotop

Jeg har været ude på min biotop sammen med min mand og børn og lede efter dyr. De syntes det var spændende og der dukkede en masse spørgsmål op undervejs. Det var ret interessant at se og høre hvad der optog dem og hvad de havde af forestillinger om de dyr vi mødte på engen. Det gav nogle gode samtaler og en masse undren og spørgsmål. De spørger ofte hvornår vi skal ned på engen og gå og lede efter noget. 
Nedenfor har jeg indsat billeder af de dyr vi har fundet. 


Her er en død muldvarp. Det var det første dyr vi fandt på engen. Vi studerede den nøje og snakkede om hvordan den mon var død. På siden af den, var tarmene på vej ud, men vi kunne umiddelbart ikke se nogle mærker af bid. 
Vi snakkede om dens forpoter. de ligner små hænder der vender udad. Vi snakkede om hvordan den bruger dem når den graver og laver muldvarpeskud. Vi prøvede at se om vi kunne finde dens øjne, men vi kunne ikke se dem. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at den har bitte små øjne, så den ser også rigtig dårligt. Så øjnene var muligvis gemt bag dens pels. 
Da vi var på engen nogle dage senere, lå den der endnu.















Hmmm ja her skulle have været et billede af et dådyr. Ikke fordi vi på selve dagen havde set et dådyr, men det sker engang imellem, at de forvilder sig derom, men min mand gør det nu meget godt som statist :) 






















Under en murersten, regner jeg med at finde en masse forskellige dyr, men da jeg løfter den op, ser jeg kun en regnorm sno sig af sted i en af de gange den har fået lavet. Vi blev lidt fascineret af hvordan jorden var lavet som en labyrint.
















Her i dette træ under barken, finder vi en larve. Det er den lille gule larve som ses ved det røde bark. Jeg går ud fra at det er en sommerfugllarve.





















 

Her ligger et tomt sneglehus. Jeg er ikke klar over fra hvilken snegl. Jeg synes ikke umiddelbart jeg har set sådan et hus før.





















Her kigger Jonathan, min yngste søn, ned i det vi tror er et musehul. Han forsøger med sin pind, at se hvor dybt hullet er.




















 


Under en stor træstamme, finder vi denne samling af bænkebidere og snegle.























Endnu flere snegle i forskellige farver.




Her har vi fundet en gåsebille. En af de mest udbredte og almindelig biller i Danmark.

2 kommentarer:

  1. Det ser spændende ud. Jeg er vild med den måde du bruger din mand som statist på :-)

    SvarSlet
  2. Det ser spændende ud. Jeg er vild med den måde du bruger din mand som statist på :-)

    SvarSlet